TEAMBUILDING

Praktiske oplysninger


Vi fokuser på at give deltagerne mod, motivation, energi, indsigt og oplevelser til at bruge humor, og at få øje på de sjove sider i hverdagen og arbejdslivet.

Et humor- teambuildingsforløb danner et godt grundlag for udvikling af:
• humor i ledelse
• humor i hele huset
• humor i salget

Vi garanterer for usædvanlige oplevelser, som vil ryste deltagerne sammen på en udfordrende og underholdende måde (uden risiko for liv eller lemmer).
Der bliver med garanti gode grin og brugbare værktøjer til udviklingen af et godt arbejdsmiljø, – med fokus på humor og de positive værdier.

Vi afvikler fleksible teambuildingsforløb for både mindre og større personalegrupper – baseret på humor med et alsidigt mix af foredrag, humor-teambuilding, underholdning samt lattervækkende aktiviteter.
Målet er at give medarbejderne værktøjer til i fremtiden at kunne genkalde sig både latter og begejstring, når de kommunikerer med hinanden. Værktøjer som naturligvis også er yderst gavnlige i relationer med kunder eller eksterne samarbejdspartnere.

STOP MED AT NØJES

Tør du bryde vanen, starte på en frisk og gøre tingene anderledes på arbejdet? Gøre de ting du drømmer om, men som du måske ikke tør.

Bryd vanetænkningen
De gamle værktøjer virker ikke altid på nye udfordringer. Det er ikke længere nok for organisationen at optimere sig ud af problemerne. Der må tænkes kreativt og findes nye måder at gøre tingene på.

Bryd vanerne og slip den indre energi løs!
Alle virksomheder rummer uudnyttet potentiale: Medarbejdere kan ofte mere end både de selv og organisationen tror. Muligheder venter således på at blive opdaget.

Stop med at nøjes - bryd vanerne

• Leg
Det handler om at have det sjovt og opleve glæden ved at være spontan og kreativ. Livet er for kort til at bekymre sig.
"Altid at være en lille smule barn - det er at være rigtig voksen".
Den russiske digter Jevtusjenko

• Red dagen for dine kollegaer og kunder
Vi bliver selv glade af det, og det smitter.

• Vær nærværende
Det handler om at være koncentreret om øjeblikket, og om den person eller opgave vi beskæftiger os med .

• Vælg dit humør
Ta´ smilet alvorligt ! Vi vælger selv vores humør, vores attitude og vores adfærd på jobbet. Det handler om at tage ansvar for vores egne valg. At udvise positiv adfærd (eller det modsatte) er en beslutning, vi tager hele tiden. Vi skal bare blive bevidste om det.


PRAKTISKE OPLYSNINGER

• Teambuildingsarrangementer kan afvikles på arbejdspladsen eller væk fra arbejdspladsen på et passende kursuscenter.

• Humor-teambuilding er i udgangspunkt et indendørs arrangement, men kan sagtens kombineres med et udendørs arrangement. Et forløb kræver plads til fysisk og humoristisk udfoldelse afhængig af deltagerantal.

• Arrangementet planlægges og skræddersyes i samarbejde med den enkelte arbejdsplads.

Indhold, varighed, tid, sted og pris efter aftale.

Til toppen

 
 
 
 
   
Leif Bjerre M: 21 48 66 91 E: info@leifshow.dk